Målsætninger

Den Gule Flyver er et skole – dagbehandlingstilbud til børn og unge mellem 11 og 20 år, der ikke er i stand til at modtage undervisning inden for folkeskolens rammer. Den Gule Flyver tilbyder særlig tilrettelagt undervisning, pædagogisk behandling og udslusning til videreuddannelse eller arbejde.

Den Gule Flyver tilbyder et rummende og støttende miljø, der skal udvikle og uddanne eleven til at opfatte sig selv som en betydningsfuld del af samfundet og således blive “pilot i eget liv”.

Formål med skolegang i Den Gule Flyver er:

  • At eleven gennemfører folkeskolens afgangsprøver i samtlige fag
  • At forberede eleven til valg af uddannelse eller arbejde
  • Sammen med andre genskabe/styrke elevens selvværd og kompetencer
  • Sammen med andre udvikle sociale funktioner og relationer